
Hvorfor få foretaget en markedsværdivurdering?
Verden er til stadighed i forandring, og det samme er værdien af din erhvervsejendom. Hvad er din erhvervsejendom reelt værd? Og hvad er den værd lige nu?
Som årene går kan værdien af din erhvervsejendom have ændret sig. Kravet til dit årsregnskab er, at det skal vise et retvisende billede af dine aktivers værdi – herunder værdien af din erhvervsejendom.
For at få et retvisende billede af en ejendomsejers økonomiske situation, er en præcis vurdering af ejendommens markedsværdi et væsentligt element.
Især i perioder hvor ejendomsmarkedet er meget turbulent, er regelmæssige vurderinger en nødvendighed for den ejendomsejer, der ønsker et præcist og opdateret kendskab til værdien af ejendommen.